Uge 3
03

Første skridt

Delvis belastning og start på funktionel genoptræning. Hjernen og kroppen lærer at stole på senen igen.

Lyt til episode 3 Værten + en ekspert fortæller
12:45

Hvad sker i kroppen i uge 3?

Inflammationsfasen er ved at aftage, og reparationsfasen er i fuld gang. Tenocytterne (seneceller) producerer aktivt kollagen – men endnu mest kollagen type III (svagere, uorganiseret) frem for type I (stærk, organiseret). Det er netop nu, at mekanisk påvirkning via kontrollerede øvelser er afgørende for, at kollagenfibrene orienterer sig korrekt i senens længderetning.

Delvis belastning med krykker

Fra uge 3 må du støtte inden for smertegrænsen med støvlen på – men du skal stadig bruge krykkerne. Du har fortsat 3 kiler i støvlen. Formålet er ikke at gå langt, men at begynde at sende belastningssignaler gennem senen, som stimulerer helingsprocessen. Huskeregel: støvlen ALTID på, når du sætter foden ned.

De første øvelser

Du instrueres i øvelser, der stimulerer senen uden at overstrække den:

Øvelserne laves 3–5 gange dagligt. VIGTIGT: Ingen stramhed, stik eller smerte i selve akillessenen under øvelserne. Øget hævelse og varme er tegn på overbelastning.

🔑 Nøgleprincip

Bevægelse er ikke fjenden – det er vennen. Kontrolleret, smertefri bevægelse stimulerer senen til at hele stærkere og mere organiseret. Fravær af bevægelse giver svagere arvæv.

Brusebad og hygiejne

Fra uge 3 må du tage støvlen af i badet – men KUN hvis du sidder ned på en stol eller skammel. Du må aldrig rejse dig med støvlen af. Vask og tør forsigtigt, og sæt støvlen på igen, inden du rejser dig.

Personlige fif

Frygten for at belaste

For mange er uge 3 det første store psykologiske spring: du skal aktivt sætte vægt på et ben, du de seneste 2 uger har beskyttet som et æg. Hjernen sender advarselssignaler – "hvad nu hvis det gør ondt?", "hvad nu hvis det springer igen?" Det er en helt normal beskyttelsesmekanisme.

Isolationsfølelsen sidder stadig tungt i disse uger. Mange fortæller, at det er svært at se andre i gang med sport, arbejde og hverdagen, mens man selv sætter foden forsigtigt ned for første gang. Det er en naturlig sorg – og det er okay at mærke den.